EN KLAMPENBORG DRØM

Dette smukke hjem emmer af high class Klampenborg stemning, som jeg normalt slet ikke tænder på. Men kombinationen af klassiske møbler, smuk stuk og store buketter af hortensia sat sammen med mere moderne features, som marrokanske tæpper, collagekunst af Evren Tekinoktay og en fin skødesløshed, gør dette hjem helt fantastisk i mine øjne. En af mine store ønsker er at kunne købe en collage af Evren Tekinoktay. Jeg så en udstilling med hendes værker for omkring 6 år siden, og jeg har været betaget lige siden. Det tilføjer stuen så meget personlighed og karakter og jeg er vild med at hun ikke er bange for at bruge farver. Altså på den helt rigtige måde... Den kreative udklipsvæg skaber en spændende dynamik i rummet, og den idé er noteret i min lille bog. Det fungerer især godt her på et teenageværelse eller på et kontor, som inspiration. Det skal rode på et børneværelse! Ellers er der altså nogle forældre der burde finde på noget andet at gå op i. Og se her, det kan lade sig gøre at rode på en yderst pæn måde.   Som taget ud af et eventyr. De smukke glasdøre og den smukke sorte trappe leder tankerne hen på eventyrlige stunder og jeg kan lige se mig selv med en kop kaffe i solen, med min yndlingsbog.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *