Sonny Coffee Shop

From Paris with love: Sonny er en fransk-inpireret perle i Indre By

Du kender det godt: Du står i Indre By, enten på shoppingtur eller mellem kaffemøder, og mangler en god kop kaffe og en nem og lækker bid mad. Løsningen er Sonny.

Du skal besøge Sonny fordi ejer David Andersen og hans hustru Sara har skabt en lokal oase i Indre By der emmer af Paris. Her er der virkelig kælet for detaljen i både kaffe, mad og indretning, og servicen er altid kompetent og personlig.

Sonny Coffee Shop Copenhagen

Du skal bestille en kop kaffe som det første. Her benyttes bønner fra danske La Cabra og svenske Koppi, som jeg mener er nogle af de bedste i verden. Når sulten melder sig vil jeg anbefale den klassiske og allestedsnærværende avocadomad eller en Salmon Toast (engelsk muffin med røget laks, dijonnaise, spinat og dild – husk at tilføje æg og avocado!). Du kan også gå for en Lunch Combo der består af en sandwich, en salat og en limonade. Her anbefaler jeg sandwichen med hønsesalat (høns, persille, selleri, kapers og syltede løg) og en limonade med citron og timan.

Stemningen og indretningen er afslappet og Indre By-cool. Hvis solen skinner kan du slænge dig ved de små marmor-borde udenfor på gaden, og ellers kan du indfinde dig under det smukke apotekerloft indenfor. Playlisten er en god blanding og nyt og gammelt, og understøtter den afslappede stemning perfekt. Tip: Hvis du har brug skygge og ro kan du gå gennem bagdøren og snuppe en plads i den lille, men hyggelige, gårdhave.

Sonny Coffee Shop Copenhagen

Tekst og foto: Tikkie Elsøe

0 comments on “From Paris with love: Sonny er en fransk-inpireret perle i Indre By

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *